Telefon
87 406 700
E-mail
post@alboa.dk
 

Kærgårdsparken vil renovere for 110 mill. kr.

Over en million kroner per bolig. Så meget var på spil, da beboerne i Kærgårdsparken onsdag den 31. oktober 2018 stemte om en omfattende renovering af afdelingens 84 boliger.
Kærgårdsparken vil renovere for 110 mill. kr.

Fra øverst til nederst. Fra inderst til yderst. Om tre år har beboerne i Kærgårdsparken i Solbjerg nærmest fået helt nye boliger. Det står klart efter beboerne på et ekstraordinært afdelingsmøde onsdag den 31. oktober stemte ja til en gennemgribende renovering af det 50 år gamle etagebyggeri. Budgettet på renoveringen af afdelingens 84 boliger er ikke mindre end 101 millioner kroner.

I omegnen af 25 beboere var mødt op for at få en orientering, stille spørgsmål og for at stemme om projektet, som har været i støbeskeen siden de indledende undersøgelser begyndte i 2013.
 
Ny overfrakke
Arkitekt Erik Rønde gennemgik projektet, som i sagens natur indeholder en masse forbedringer. Kærgårdsparken er opført helt uden isolering. Det betyder, at beboerne oplever masser af kulde og træk og ikke desto mindre en høj varmeregning. Med projektet får facader og gavle en solid efterisolering. Blokkene får så at sige en overfrakke på. Samtidig vil ALBOA mure facaden op med teglsten. Det endelige æstetiske udtryk bestemmer det fremtidige byggeudvalg.

Med projektet vil ALBOA også udskifte samtlige døre og vinduer. Beboerne i Kærgårdsparken får i fremtiden glæde af nye og udvidede altaner. Projektet betyder også etablering af vindfang samt dørtelefon ved alle opgange. Et særligt punkt er trappeopgangene, som med nye glaspartier bliver langt mere lyse og trygge end tidligere.
 
Lev længere
Fra oven vil ALBOA lægge et helt nyt tag og udskifte samtlige tagrender og nedløb. Under jorden får afdelingen nye kloakker og dræn. I det allerinderste af lejlighederne kommer helt ny central ventilation, som kan suge fugten ud fra boligen og fra de totalrenoverede badeværelser. Central ventilation er godt for bolig og for beboer. Begge parter kan forvente at leve længere med central ventilation.

Med projektet vil ALBOA gøre en opgang til en såkaldt tilgængelighedsopgang. Det betyder, at opgangens seks boliger også vil være egnet til mennesker med handicap. Endelig får udearealer og haveanlæg en større omgang.        

ALBOA forventer, at renoveringen er færdig 1. oktober 2021


Tidsplan
31. oktober 2018: Ekstraordinært afdelingsmøde, afstemning om helhedsplan
15. april 2019:      Projektering afsluttet. Udbud begynder.
1. april 2020:        Renoveringen begynder
1. oktober 2021:   Renoveringen afsluttet

Økonomi i renoveringen
Samlet budget: 101.100.000 kroner
Heraf lån: 85.300.000 kroner, resten finansieret af afdelingen og diverse tilskud.
Afdelingen betaler lånet tilbage over 30 år, hvilket betyder huslejeforhøjelser på månedligt 390 til 795 kroner per bolig – afhængig af boligens størrelse.

Om afstemningen
16 husstande repræsenteret. To stemmer hver:
24 sagde ja
  2  sagde nej
  6 var ugyldige


 

 

Tilbage til Nyheder Skrevet den 08/11-2018

 

Nyheder

Kærgårdsparken vil renovere for 110 mill. kr.
Ja til afdelingsammenlægning og renovering i to Vibyafdelinger
Abildgade renoverer for 85,7 mill. kroner
Studerende? - undgå bøde på 500 kr.
Digitale husdyr