Telefon
87 406 700
E-mail
post@alboa.dk
 

Pensionistfest med kavalergang

230 ALBOA pensionister havde i år tilmeldt sig pensionistfesten i Turbinehallen.
Pensionistfest med kavalergang

Tekst og foto Martin Krabbe

 

PensionistFestudvalget bestående af Karina og Carsten Bach Mikkelsen havde igen i år sørget for et sjovt program. Ved bordene gik snakken spændt - “hvad mon de har valgt til os i år”. Det skulle snart vise sig.

Efter indledende julemusik gik Syngepigerne - Den lille Forskel på. Elsebeth Iver og Charlotte Emery under musikalsk ledsagelse af Jørgen Bonde. Pigerne var rigtigt meget ude blandt bordene. Herrerne i selskabet blev passet op på den gode måde.
Sjovt, underholdende og under bæltestedet. Den ene vittighed efter den anden. Serveret i flotte kjoler med klangefulde viser. Vi sang med af fuld hals på vores viseskat.

Carsten Bach Mikkelsen fra pensionistfest udvalget og direktør Svend E Møller fik frisuren rettet til i kavalergangen til musikalsk akkompagnement.

Traditionen tro var der boller og lagkage til kaffen. Masser af kage. Kold kage. Næsten iskage. Det var der delte meninger om. Men hyggeligt var det og snakken gik lystig ved bordene.
Anden del af underholdningen var Bamse Show med René Jakobsen. Den rigtige størrelse og en rigtig god efterligning af den originale Bamse.
En rigtig god eftermiddag i ALBOA-regi.

Fremmødet var lavere end sidste år. En del lavere. Det gav også anledning til snak ved bordene. Den sparede bus var manges forklaring. Det hører med til historien, at rollator og kørestolsbrugere kunne blive hentet og bragt til festen. Godt 20 af festdeltagerne benyttede sig af dette tilbud.

Kl. 16.30 blev der rundet af og sagt farvel efter en rigtig god eftermiddag.

 

 

Tilbage til Nyheder Skrevet den 26/11-2018

 

Nyheder

Affald og genbrug
Nye vedtægter for ALBOA
Pensionistfest med kavalergang
Kærgårdsparken vil renovere for 110 mill. kr.
Ja til afdelingsammenlægning og renovering i to Vibyafdelinger