Spørgsmål & Svar

Spørgsmål & Svar

Digital post erstatter fysiske breve fra ALBOA
Hos ALBOA arbejder vi dagligt med at udvikle den service, vi yder for vores beboere, så den er i takt med udviklingen i samfundet, men også så vores beboere altid er opdaterede med den nyeste information. ALBOA er sidestillet med offentlige myndigheder i forhold til digital kommunikation, og rent lovmæssigt kan vi sende information digitalt. Vi sender det til digital post, og du kan se det i din foretrukne digitale postkasse.
Har du brug for hjælp til at udfylde formularen, kan du kontakte os på 87 406 730, mandag til onsdag fra kl. 10 til kl. 12.

 

 

Hvad skal jeg gøre for at give samtykke til digital kommunikation hos ALBOA?
Du skal udfylde formularen ved at gå ind under “Når du bor hos os” på ALBOAs hjemmeside.

 

Hvordan skal jeg give mit samtykke?
Du udfylder formularen der ligger lige her.
Det gør du ved at vælge din adresse fra adresselisten, samt indtaste dine informationer. Herefter bekræfter, og indsender du oplysningerne. Når du har gjort det, vil du blive videresendt til PENNEO, som er der hvor du skal underskrive med dit mitID.

Vær opmærksom på at du skal bruge mitID to gange før samtykket er registreret. Du modtager også en bekræftelse på mail når det er gået rigtigt igennem.

 

 

Hvor kan jeg læse min digitale post fra ALBOA?
Som almen boligorganisation sidestilles ALBOA med offentlige myndigheder. Du vil derfor modtage post fra ALBOA i samme postkasse, som du modtager beskeder fra f.eks. sygehus, daginstitutioner eller uddannelsessteder.

Du kan se din digitale post i en af nedenstående apps, som du kan finde i App Store eller Google Play.

 

 

eBoks                    DigitalPost                    mit.dk

 



Hvad hvis jeg ikke ser post fra ALBOA i min digitale postkasse?
Du har pligt til at holde dig opdateret omkring, hvad du modtager i din digitale postkasse. Det er derfor vigtigt, at du regelmæssigt kigger, om der ligger noget nyt til dig. Det er også vigtigt, at du sørger for at dine kontaktoplysninger altid er opdaterede.

Er du i tvivl, om vi har de rette oplysninger, kan du logge ind på mitALBOA. Under ”Min profil” kan du tjekke, at din e-mail, dit telefonnummer og dit CPR-nummer er korrekt. Har du fået nyt nummer eller ny e-mail, kan du altid rette det til.

 


Hvad skal jeg gøre, hvis jeg er fritaget for digital post?
Hvis du er fritaget for digital post, skal du indsende dokumentation i form af en kopi af den fritagelseserklæring, du har modtaget fra kommunen. Dette kan enten gøres ved personligt fremmøde, ved at sende den på mail til post@alboa.dk eller ved at sende den med post til ALBOA, Vestergårdsvej 15, 8260 Viby J.

 

Har du ikke din fritagelseserklæring længere, eller har du aldrig modtaget en, kan du kontakte Borgerservice på 89 40 22 22. De kan sende en ny kopi til dig eller direkte ind til ALBOA.

 

 

Hvordan bliver jeg fritaget for digital post?
For at blive fritaget for digital post skal du henvende dig på Borgerservice. Du kan også læse mere om at blive fritaget for digital post på borger.dk.

 

 

Hvad hvis jeg allerede har oplyst CPR-nummer og mailadresse til ALBOA?
Selvom du allerede har oplyst dit CPR-nummer og din mailadresse til ALBOA, opfordrer vi til, at du går ind og tjekker om dine oplysninger er opdaterede og korrekte. Det er nemlig dit eget ansvar, at ALBOA har de korrekte oplysninger.

 

 

Skal jeg tilmelde min samboende?
Det er kun den/de person(er), der står på lejekontrakten, som skal oplyse sit CPR-nummer og mailadresse til ALBOA.

 

 

Hvorfor sender ALBOA ikke bare til eBoks?
ALBOA har fravalgt at benytte eBoks til afsendelse af dokumenter. Det har vi primært gjort, fordi det er meget dyrere for ALBOA at sende dokumenter til eBoks. 


Forsendelser via eBoks kan koste mellem 6 og 11 kr. pr. forsendelse til den enkelte beboer. Prisen afhænger af antal sider i brevet. Det kan derfor blive en meget dyr løsning.

eboks er et privat foretagende, og skal selvfølgelig tjene penge på deres løsning. Det koster ikke noget at modtage posten for beboeren, men der er mange omkostninger til boligorganisationen.


Opsigelser og påkrav (flytteafregninger mv) må vi ikke sende via eBoks.


Modsat koster det 0,68 kr. pr. forsendelse uafhængig af antallet af sider, når vi bruger den offentlige Ny Digital Post. Det kræver dog CPR-nr.

Opsigelser og påkrav (flytteafregninger mv) må vi sende via denne løsning.

Uden CPR-nr. kan vi ikke overføre tilgodehavender via NemKonto.

Med denne løsning, hvor vi får de samme vilkår som offentlige, sender vi til mit.dk og borger.dk, og omkostningerne er betydelige mindre.

Posten kan dog stadig ses i beboerens eboks.